Tudsens forårslur

Tudsens forårslur

Midt i mit citronmelissebed
Det var midt i maj
Var der noget der var gravet ned
Tro det eller ej

Kvab kvab kvab og kvabbelikvab
Jeg mærked’ noget blødt
Kvab kvab kvab og kvabbelikvab
Var det lev’ne eller var det dødt?

Midt i mit citronmelissebed
På en forårsdag
Graved’ jeg forsigtigt læng’re ned
Gennem jordens lag

Kvab kvab kvab og kvabbelikvab
Nu så jeg noget hud
Kvab kvab kvab og kvabbelikvab
Hvordan mon resten det så ud

Midt i mit citronmelissebed
Ku’ jeg se en krop
For der lå den kæmpestor og fed
Og den kigged’ op

Kvab kvab kvab og kvabbelikvab
En tudse tog en lur
Kvab kvab kvab og kvabbelikvab
Mon tudsen nu var blevet sur?

Midt i mit citronmelissebed
Dækked’ jeg den til
Så den kunne få lidt ro og fred
Hvis det’ det, den vil

Kvab kvab kvab og kvabbelikvab
En dejlig forårslur
Kvab kvab kvab og kvabbelikvab
Til den skal ud på sommerkur