Franske firben

Fire franske firben har krydset min vej
Selvom alting started’ med en helt uskyldig leg
Fire franske firben kom virk’lig galt afsted
Nogle ku’ jeg redde, andre gik det værre med

Hundred’sytten gange
Har jeg prøvet på om jeg ku’ fange
Friske franske firben med mit fiskenet
Du sku’ ta’ og prøve det er ikke let
De pisker afsted uden mål eller med
Ind i mure og sprækker når jeg dem forskrækker!

Det første ville nyde den sidste aftensol
Chancen var jo oplagt, så jeg for op fra min stol
Som hvis jeg var en rovfugl, det smed sin hale straks
Hånden den blev blodig, jeg fortrød jeg var så vaks

Hundred’sytten gange…

Det andet firben fandt jeg i en krukke dyb og glat
Det var måske snublet fra en vindueskarm en nat
Det var så slapt og døsigt og var ved at tørre ud
Det ku’ nemt ha’ endt som et skelet med læderhud

Hundred’sytten gange…

Det tredje måtte lide en tragisk druknedød
Da det i en balje med regnvand lå og flød
Det havde taget flugten fra et vildt og farligt dyr
Hen over terrassen, ja den stakkels lille fyr

Hundred’sytten gange…

Det fjerde var nu mere heldigt end de andre tre
Reddet af at spanden stod på skrå, det lille kræ
Og end’lig fik jeg brug for mit berømte fiskenet
Gav det så en myre, slap det fri, tilfreds og mæt

Hundred’sytten gange…