Katten i hullet
Nede i den kæmpestore Katholm skov
Ligger der et gods
Jeg kan li’ at lege der og lave sjov
Midt blandt træ’r og mos
Men nu skal du høre hvad jeg fandt en dag
En fælde sort som kul
Og der lå en stakkels lille kat og sa’
Mjav mjav mjav mjaav mjav
Mjav mjav mjav, få mig op fra det her hul
Lille smukke kat
Du er vist faldet ned en nat
Var du mon på rov
Eller leged’ du for sjov?
Jeg må finde en der kan
Kravle ned, en modig mand
Så du kan komme op igen
Hullet blev i gamle dage fyldt med is
Som en fryseboks
Så man kunne gemme mad i læssevis
Uden varme-koks
Men nu er det blevet farligt for et dyr
En fælde sort som kul
Og nu hørte jeg den stakkels lille fyr
Mjav mjav mjav mjaav mjav
Mjav mjav mjav, få mig op fra det her hul
Lille smukke kat…
Jeg gik rundt i hele byen for at spørg’
Hvem der havde et tov
Da jeg banked’ på den søde brandmands dør
Syn’s han det var sjovt
At ku’ kravle otte meter ned i dag
I fælden sort som kul
Og han kunne ta’ den lille kat der sa’
Mjav mjav mjav mjaav mjav
Mjav mjav mjav, få mig op fra det her hul
Lille smukke kat
Du er vist faldet ned en nat
Var du mon på rov
Eller leged’ du for sjov
Jeg har fundet en der kan
Kravle ned, en modig mand
Så du kan komme op igen